Konsulenthuset Bråby tilbyder pædagogiske kurser og temadage til dig, der arbejder professionelt med børn og gerne vil udvide din horisont. Det kan være (special)skoler, opholdssteder, efterskoler, daginstitutioner eller plejefamilier. Vi sørger altid for at holde vores kurser jordnære ved at have fokus på din praksis og hverdag. Vi har egne lokaler i Køge, men vi afholder kurser i hele landet.
Vi skræddersyer både forløb og enkeltdage, så de passer til de specialpædagogiske udfordringer, der er i din organisation. Fokus kan fx være specialpædagogiske metoder, udviklende konflikthåndtering eller kommunikation og samarbejde. Kursusdagene er typisk vekselvirkning mellem oplæg, praktiske øvelser og kursisternes egne erfaringer
Kursusforløbene kan tage sig ud på forskellige måder. Vi har gode erfaringer med at længere forløb kombineres med supervisionssessioner imellem kursusgangene. Ideen er at sikre, at metoderne, der præsenteres i undervisningen får liv i hverdagen.
Heldagsskolen Bråby afholder sin egen interne uddannelse i specialpædagogik over fire dage i Konsulenthuset Bråby. Her er der mulighed for at deltage som ekstern kursist. Ring for info.
Fem perspektiver på specialpædagogik
Vores mange års erfaring med dagbehandling og specialpædagogik har lært os, at den metode, der fungerer for det ene barn eller den ene unge, ikke nødvendigvis virker for den anden. Og det der virker i dag, virker ikke altid i morgen. Derfor har vi fem forskellige perspektiver, som vi arbejder med og ud fra.