Modellens anvendelse i praksis
1. fase Problemoplevelse (15 min):
En i teamet (fokusperson) har et problem. Resten af teamet behøver ikke at kende til problemet/eleven. Det kan også være teamet samlet, der har et problem. En vælges som tovholder- en holder øje med tiden.
Tovholder spørger fokuspersonen eller teamet, og tovholder skriver samtidig op på tavlen/flipover. Her er det vigtigt at blive i problemoplevelse. Vi skal ikke forklare eller forstå i denne fase. Hvad ser du? Hvad sker der? Hvornår? Hvor?
I første fase taler vi også om alt det, der går godt. Hvad virker? Hvornår på dagen er der ingen problemer? Fasen afsluttes med at man bliver enige om at udvælge ét problem eller finder en fællesbetegnelse for problemet.
2. fase Problemforståelse (25 min):
Her brainstormer/reflekterer alle over hvordan det udvalgte problem kan forstås. Tovholder spørger ud fra de 3 perspektiver (det neuroaffektive, det mentaliserende og det narrative). Alle forslag skrives på tavlen ud fra en forståelse af, at der ikke findes sandheder.
I denne fase arbejder man ligeledes med at forstå, det der går godt. Hvordan kan vi forstå det, der på trods af alt, virker i andre sammenhænge/steder?
3. fase Problemreducering (10 min)
Her brainstormer/reflekterer alle over, hvordan man kan ”reducere” problemet. Vi tænker, at ideen om at løse/fixe problemer hurtig kan skabe en utilstrækkeligheds følelse. I stedet kan man arbejde med ideen om at reducere problemet, hvilket efterlader teamet med større sandsynlighed for succes. Derved tilføres energi og lyst til at arbejde videre med problemstillingen.
Teamet brainstormer ligeledes på hvordan man bevarer det, der går godt. Alle forslag skrives på tavlen v. tovholder.
4. fase Aftaler (10 min)
Udvalgte interventioner aftales konkret. Hvem gør hvad, hvornår? Hvem har ansvaret. Kan man evt. gøre noget mere af det, der går godt? Hvem gør det?
Aftal en dato for evaluering af indsatsen!
Husk at tage billeder af alle 4 faser, så I har dokumentation.