Supervision til psykologer med henblik på autorisation og specialistuddannelse

Supervisionen varetages af psykolog og specialist Karin Maj-Britt Kehlet. Karin er uddannet psykolog, specialist samt supervisor i Pædagogisk psykologi. Karin har siden 2003 arbejdet med supervision og rådgivning af personale inden for undervisning og specialpædagogik. I løbet af de sidste år er den Neuroaffektive Udviklingspsykologi blevet en fast del af det teorietiske repertoire, der bringes i anvendelse ved fx supervision i konkrete børnesager.

Metodisk arbejdes der systemisk, narrativt og eksistentielt med en anerkendende, ideudviklende og respektfuld tilgang. Karin lægger stor vægt på et stærkt nærvær og en pragmatisk, situationsbestemt anvendelse af metoder. Hensigten er en skarp fokus på processer og at skabe mening og udvikling for supervisanden.

Karin tilbyder individuel supervision, supervision i gruppe fx kollegiale grupper alt efter behov.

I gruppesupervisionen kan vi på forskellig vis inddrage metoder som reflekterende team, bevidning mv.v. Indholdsmæssigt kan supervisionen beskæftige sig med konkrete sager, opgaver, organisatoriske rammer og med mere personligt-professionelle problemstillinger. Fokus er at skabe en ramme og en stemning, hvori læring, udvikling og refleksion kan foregå.

Supervisionen kan foregå i konsulenthuset eller hos Jer.

Ring gerne eller kig forbi konsulenthuset for en snak om hvad der kunne give mening for dig /Jer.

Reference​r

Som specialist og supervisor, der kom til det specialpædagogiske område fra en anden del af psykologien, har jeg oplevet Karin som en yderst behagelig, nærværende og lyttende supervisor. Hun er meget erfaren indenfor det specialpædagogiske område og de udfordringer, man står i som psykolog i en offentlig forvaltning. Supervisionen med Karin har klædt mig godt på til at håndtere hverdagens problemstillinger indenfor det specialpædagogiske område.

Arne Grønborg Johansen

PSYKOLOG Aut. Psykolog,

Specialist i arbejdes og organisationspsykologi.

”Karin Kehlet har gennem en årrække fungeret som min supervisor i forbindelse med min autorisation. Jeg har oplevet Karin, som en meget engageret, inspirerende, fagligt vidende og empatisk supervisor med en god fornemmelse for behovet for en vekslen mellem refleksion og konkret rådgivning, når man er uerfaren og skal oplæres i sit fag. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Karin, som supervisor.”

Autoriseret psykolog

Tina Hansen

​PRAKTISK INFO

Sted

Hos jer eller i Konsulenthuset Bråby, Torvet 19E, 1.sal 4600 Køge

Pris

1.500- kr. plus moms pr. time, grupper efter aftale.

Gruppe:

Efter aftale

​Kilometertakst: 3.- kr. pr. km

Superviser

Psykolog Karin Maj-Britt Kehlet